Pandarun - Maraton i et pandakostume
I 2011 arbejdede jeg som online manager for WWF Verdensnaturfonden, og i den forbindelse fik jeg idéen til at løbe Copenhagen Marathon 2011 i en pandadragt som et fundraising stunt. Målet var at indsamle 10.000 kr, men endte på over 17.000 kr og en frygtelig masse god PR for WWF.
Løbet er veldokumenteret i et oprindelig blogindlæg, jeg har kopieret ind herunder og nogle learnings er beskrevet i nedenstående præsentation, som jeg turnerede lidt med efterfølgende.
Alt om Copenhagen Marathon 2011 i pandadragt
24. maj 2011
Som nogle måske har opdaget, så var jeg i søndags ude og løbe en tur gennem København i lidt mere end bare shorts og t-shirt. Her følger en – lang – løbsbeskrivelse og en opsamling på al virakken, der var omkring mit pandarun.
Forberedelserne
Formen var ok. Ikke prangende, men ok. Kunne løbe 10km på omkring 40 min, men tog endnu engang lidt for let på fortræningen. Længste tur var ca. 19km, og løb en enkelt gang i pandadragten – en varm tur på ca. 5km. Det var ikke helt nok. Begyndte også først at løbe med ekstra vægt en uge før. Det var også lidt for sent.
For at sikre en smule ventilation i pandahovedet, havde jeg skåret huller i baghovedet, så der kunne komme lidt gennemtræk, men det var meget afhængig af vindforholdene. Altså at der var noget.
Velcro-stropperne, som skulle fastspændes under armene for at holde hovedet på plads, skulle både sidde så stramt at hovedet ikke hoppede rundt, men heller ikke så stramt, at de gnavede armene af. Masser af sportstape rundt om stropperne – og en halv dåse vaseline i armhulerne – skulle yderligere modvirke slid.
Hovedet kunne lige nøgagtig vippes op, så jeg kunne drikke ved vanddepoterne, men for at få nok væske havde jeg en væskerygsæk med, med 1,5l vand – og en aftale med en kammerat ved 21km om genopfyldning. Det reddede formentlig mit liv.
Da udsynet i dragten er virkelig dårlig, var det nødvendig med en guide, så min kollega Annemette stillede op til sit første maraton for at løbe hele turen ved siden af og føre mig igennem. Det, synes jeg næsten, er lige så vildt gjort som mit pandaløb. Næsten.
Tiden var et åbent spørgsmål, men for at have noget at forholde sig til sigtede vi efter 5 timer. Min form – uden panda – ville nok række til en 3:30 tid, så plus 1,5 time med dragten virkede realistisk.
Løbet
For det første: Løbet var det vildeste, jeg nogensinde har oplevet! På een gang ekstremt hårdt og virkelig ubehageligt, men samtidig umådelig sjovt og en kæmpe oplevelse.
Fra vi ankom til startområdet på Islands Brygge til starten gik, var det ret kaotisk. Normalt tripper man lidt rundt, forbereder sig mentalt, tisser 4-5 gange, men vi nåede knapt nok derned før den første journalist ringede. Det var DR Nyheder, som gerne ville følge os rundt hele dagen, så der gik meget tid med optagelser og interview. P3 Nyheder skulle også serviceres, og mange løbere ville lige ønske godt løb eller have taget et billede – ikke ligefrem den optakt, man er vant til.
Fra startskuddet gik og de første par kilometer, løb man så tæt, at det var umuligt at navigere i dragten. Derfor løb Annemette og mig hånd i hånd, så hun fysisk kunne føre mig uden om forhindringer og medløbere.
Vi startede i høj solskin – så efter 3-4 km var jeg helt gennemblødt af sved og allerede der temmelig presset pga. varmen. Det blev dog lidt bedre, da det begyndte at blæse lidt.
Dragten – og især hovedet var virkelig, virkelig ubehagelig at have på. Man kogte inde i det store skumgummihoved, det var kun ved vindstød, der kom frisk luft derind, og så er udsynet bare enormt dårligt. Det svarer nok til at tage et par paprør fra køkkenruller op foran øjnene og så løbe en tur blandt 12.000 andre. I 4,5 time.
Vi fandt dog hurtig en rytme, hvor Annemette løb ved siden af et skridt foran, så jeg kunne se hende, og hun advarede så mundligt eller ved at tage min arm, når vi skulle svinge, der var huller eller kantsten på ruten, eller vi skulle forbi langsommere løbende. Ja du læste rigtigt. Langsommere løbende.
Vi var nede og gå ved alle vanddepoter, hvor jeg samtidig vippede hovedet af for at kunne drikke. Ret hurtigt blev depoterne et lyspunkt alene for at slippe for at være inde i pandahovedet et par minutter.
Responsen fra publikum var imidlertid helt fænomenal! Langt vildere end forventet. Alle råbte og heppede på pandaen, det var den vildeste modtagelse, man fik hele turen rundt. Ubeskriveligt hvor fedt det var.
Desværre så jeg ikke ret meget af det – hørte det kun, men Annemette kunne fortælle, at pandaen fik det store smil frem hos alle (og at der blev taget rigtig mange billeder). Fx missede jeg, at en stod klar med frisk bambus på ruten. Det var annonceret på twitter, og jeg ville have taget det med for sjov skyld, men så det ikke i farten 🙁
Her kommer vi fra Elmegade ud på Nørrebrogade mellem 36 og 37 km. Video: Jens Keld Trinskjær.
Efter 10km begyndte knæene at gøre ondt, da de ikke var vant til den ekstra vægt – og derfra gik det stille og roligt nedad. På vej ud mod Fisketorvet begyndte det at regne, hvilket var lidt bekymrende, eftersom jeg løb rundt i en kæmpe svamp, men det stoppede igen efter 4-5km.
Halvvejs føltes det som 30km, tempoet blev langsommere og pauserne længere. Flere gange løb jeg med lukkede øjne i ren udmattelse og frustration over at være inde i pandahovedet – og håbede på, Annemette ville sige til, inden jeg løb ind i noget.
Hun meldte ud hver gang vi passerede en kilometerafmærkning, hvilket gav god moral – lige bortset fra da hun tog fejl og annoncerede, der var under 9 km igen – da det faktisk var 11. Da hun kort tid efter annoncerede et vanddepot – som alligevel ikke var der – var jeg lige ved at brokke mig, men undlod da hun var helt fantastisk på hele turen og en uvurderlig hjælp.
Overskudsagtigt havde hun taget sin mobil med, som hun brugte til at koordinere med pressen undervejs – især vores ven fra DR, som vi mødte 3-4 gange ude på ruten. Hun havde nu også taget en iPod med, da hun ikke forventede, jeg ville gennemføre, og så havde brug for musik på resten af turen, når hun så skulle løbe alene…
Ved omkring 40 km var jeg i alvorlig krise. Jeg blev svimmel og havde svært ved at holde balancen, hvilket var klare tegn på dehydrering. Hovedet måtte af, og vi var nede og gå – faktisk støttede jeg mig til Annemette, da jeg ikke kunne gå lige. De næste par kilometer småluntede vi – også uden pandahovedet – da jeg ikke turde tage det på, hvis jeg nu kollapsede – det ville være umuligt at få af en bevidstløs person.
Da vi nåede over Langebro og kun havde opløbsstrækningen tilbage, var moralen dog så stor igen, at hovedet kom på, og de sidste 4-500 meter blev tilbagelagt med hænderne over hovedet i noget, der mindede om spurt for en næsten blind, dehydreret og fuldkommen udmattet panda.
Knapt var vi kommet over målstregen før både DR-manden og TV2 var henne for en første kommentar. Da var jeg stadig svimmel, havde kvalme, kramper i maven og det summede i armene. Havde ingen anelse, hvad jeg sagde til dem – eller den Politiken-journalist, som også skulle have historien. Det var ren blur.
Tiden sagde 4:41:50, så målet var nået. Det suverænt langsommeste maraton, jeg endnu har løbet, men uden sammenligning det sjoveste, vildeste, hårdeste – og mest mindeværdige.
Tak til alle ude på ruten, det var så fedt at høre støtten! Tak for alle donationerne til WWF – det blev til næsten 17.000 kr. Og tak for alle kommentarerne på Twitter og Facebook. Det har været supersjovt at læse dem alle – og det lyder til, at det har været en mindre begivenhed på Twitter med liveupdates efterhånden, som vi kom rundt.
Det bedste
Det største ved mit pandamaraton var uden tvivl responsen fra publikum ude på ruten og alle beskederne på Twitter og Facebook. Det alene var det hele værd. Ikke pressedækningen, ikke pengeindsamlingen, men den umiddelbare reaktion fra tonsvis af mennesker, som kunne se det sjove i mit pandafjolleri.
Mere pandarun
TV2.dk: Panda vil løbe 42 km i København – online artikel.
TV2.dk: Maraton: Træt panda skaber jubel – tv-indslag og online artikel (se Jes Dorph lægge op til online-indslaget – til allersidst)
DR Update: Flere løber for en god sag – tv-indslag fra vores DR-ven som brugte hele dagen på at følge os, kun for at se sit indslag blive droppet i tv-avisen pga. noget askesky, så kun en afkortet udgave endte på DR Update.
Politiken TV: Her går starten til Copenhagen Marathon 2011 – se os starte – vi kommer til sidst i indslaget.
Politiken: Velgørende panda løber maraton for penge – onlineartikel.
The Panda Run – blogindlæg af Thomas Bækdal.
Politiken: Se pandaen og dig selv løbe over målstregen – onlineartikel