M&M’S Movie Hunt

mms-movie-hunt-cover2

Mars Nordics vil gerne styrke M&M'S position som “filmsnolder”. Fra 2013-2015 var vi nordisk social media bureau for Mars Nordics, indtil bureau og kunde blev opkøbt af Patchwork, og udviklede en række digitale kampagner, der koblede M&M’S med film. En af de sjovere var M&M’S Movie Hunt.

I M&M’S Movie Hunt skulle man finde virtuelle M&M’S pastiller spredt ud over kendte filmlokationer. Så på Colosseum lå der en pastil for Gladiator og på Empire State Building lå der en pastil for King Kong osv. Omkring 130 pastiller var placeret på et interaktivt kort, og så gik jagten i gang, og jo flere man fandt, jo større chance for at vinde.

På Facebooksiden droppede vi løbende hints til diverse film, og opfordrede ellers spillerne til at hjælpe hinanden. Vi ville nemlig gerne øge interaktionen mellem brugerne for at styrke fællesskabsfølelsen, og et ikke-lineært spil, hvor pastillerne blev opdaget i forskellig rækkefølge, var oplagt til formålet.

Det gjorde spillerne heldigvis i vid udstrækning, og der opstod lange hint-tråde, hvor man udvekslede gemmesteder – men i sportens ånd, hvor man ikke afslørede selve stedet, men kun gav ledetråde. Vi oplevede, at folk blev Facebook-venner med hinanden for bedre at kunne samarbejde, og sågar at en spiller ønskede at få slettet sin spillerprofil, så hun kunne starte forfra og notere alle gemmestederne.

For de meget ihærdige lavede vi en ekspertkonkurrence, som gik ud på at finde Titanic, hvilket i praksis var umuligt, da man skulle zoome helt ned på det eksakte koordinat ude midt i Atlanterhavet, før pastillen dukkede op. Det lykkedes dog for en spiller, selvom vi lidt havde på fornemmelsen, at han havde hacket spillet.

I 2016 gentog Patchwork M&M’S Movie Hunt.

Credits:
Idé og strategi: Jonas Juhler Hansen
Projektleder: Mette Bierbum Bacher, Nadia Zinck Thiesen
Art Director: Nina Due Halvorsen

mms-movie-hunt-gameplay2
mms-movie-hunt-found