IQuest - nettets sværeste quiz

iquest-season4
iquest4-gameplay

Fra 2013 til  2016 har vi afviklet den umulige sommerudfordring IQuest, som TV 2 konsekvent kalder nettets sværeste quiz. En øvelse i viden om internettet, problemløsning og mest af alt – tålmodighed.

Der er kun æren på spil, og formatet skifter jævnligt, men præmissen er altid den samme – at det er urimeligt svært. Det ansporer til fællesskab, fælles frustrationer og lige dele had og begejstring for konceptet. Se #iquestdk for samtaler om spillet.

IQuests tagline er “Det er ikke meningen, det skal være nemt”. Vi synes nemlig godt ting må være svære. Der behøver ikke altid være hjælp lige ved hånden. Når man står over for et umuligt problem, kan man enten give op eller blive ved at prøve, indtil det er løst. IQuest er for de sidstnævnte.

Omkring 3.000 spiller med hvert år, men under en håndfuld løser alle gåderne.

brad-coop

Her er et eksempel på en gåde fra 2015. Et billede af skuespiller Bradley Cooper, som, man bemærker, har en usædvanlig lang højre arm. Hvorfor har Bradley Cooper en lang arm, og hvad har det med nettet at gøre? Tankerne skal her ledes til et berømt tweet fra Ellen DeGeneres, som, indtil for nyligt, var det mest retweetede på Twitter. Tweetet er fra Oscar-uddelingen i 2014 og lyder “If only Bradley’s arm was longer” og på billedet ses en række berømtheder. En af de afbildede får dog ikke rigtig sit fjæs med på fotoet, hvilket ikke var sket, hvis Bradleys arm nu havde været længere. Det har vi givet ham i IQuest, så løsningen er naturligvis navnet på skuespilleren, der blev offer for de korte arme, nemlig Jared Leto.

År: 2013-2016

Credits:
Initiativtager og Gamemaster: Jonas Juhler Hansen
Gamemaster: Ricki Mae Melchior
Gamemaster: Morten Saxnæs